|
Access Proxy er en komplet Proxy server kombineret med de filtreringsmuligheder, som de danske institutioner har behov for.
Access Proxy anvender en kombination af alle de teknologier, der idag er til rådighed til at identificere og fjerne porno. Vi har udviklet en meget avanceret tekstanalysator, som på mere end 15 hovedsprog kan analysere hvad et site indeholder. Vi anvender de seneste fremskridt indenfor billedanalyse og laver HTML struktur analyser etc. At det hele går op i en højere enhed ses af vores resultater, som ikke kan matches af nogen anden filterproducent.
Access Proxy anvender dynamiske billed og tekst filtre. Dette betyder at vi kan håndtere de porno-sites, som kommer til verden i næste uge, allerede inden de har set dagens lys.
Ekstremistiske sites, som f.eks Ku Klux Klans hjemmeside, kan fjernes af det indbyggede racisme filter. MP3, film m.m fjernes af de indbyggede MP3 og fildelings (peer to peer) filtre.
Hvis behovet opstår har brugeren selv mulighed for at blokere sider (den sorte
liste) eller tillade sider (den hvide liste).
At lave et filter der kan fjerne porno er ikke specielt svært - men hvis man samtidig ikke må fjerne noget af det lødige materiale f.eks. seksualorientering bliver det en opgave af helt andre dimensioner. Access Proxy er igennem hele designfasen konstrueret til at kunne kende forskel på porno og det der ligner, men som er lødigt nok. Testresultater viser at vores bestræbelser har båret frugt.
|