|
Danmarks Biblioteksskoles testrapport er tilgængelig online her.
Danmarks Biblioteksskole har udført et sobert og godt stykke arbejde i forbindelse med testen af pornofiltre.
Desværre har man testet Access Proxy uden at slå Access Proxy's PICS filter til. Kun den intelligente pornofiltreringsengine var slået til. Hos konkurrenterne var alle pornofiltreringsfaciliteter slået til, hvilket indbefatter PICS. Heldigvis klarede vores intelligente filtreringsengine opgaven så godt, at det manglende PICS filter kun fik meget lille indflydelse på testens resultat. Hvis PICS filteret havde været slået til på Access Proxy ville 2 af de "delvis blokerede" pornosites været overgået til kategorien "blokerede".
Access Proxy er afbildet i "voksen" opsætning. Enologic er afbildet i "Normal" opsætning. Antal fejl på pornografisk materiale er "ikke blokeret" kolonnen i rapportens tabel 2. Antal fejl på sex/samliv er summen af "blokeret" + "delvis blokeret" i rapportens tabel 1. Antal fejl på lødigt materiale er summen af "blokerede" + "delvis blokerede" fra rapportens Bilag 3.
Hvis man sammenligner grafen for Berlingskes test, som foregik i April 2002, med grafen for Biblioteksskolens test kan man se, at Access Proxy's fejlrate reduceres hurtigere end konkurrenternes. Vi føler os sikre på, at de nye teknologier vi arbejder på, fremover vil bidrage til yderligere, at forstærke dette billede.
|